.NET-udvikler til udvikling af fremtidens E-handelsplatforme

Vil du blive mester i E-commerce-løsninger? Eller er du det allerede? Så er det dig, Retus skal bruge som .NET-udvikler. Ansøg her på siden i dag.
Rul til indhold

Vil du være mester i at udvikle E-handelsplatforme – eller er du det i forvejen? 

Har du lyst til at sætte dit præg på en ung virksomhed og arbejde med de nyeste teknologier? Så kunne et job hos Retus være en oplagt mulighed for dig!

Billede-1.jpg


Retus tilbyder dig et spændende, udfordrende og lærerigt job, hvor du vil indgå i et team af ildsjæle, som er de dygtigste på markedet, når det kommer til at levere unikke E-commerce og ERP-løsninger. 

Du bliver en del af en ung og økonomisk sund virksomhed med en flad organisation. Retus har ikke mindst et stort fokus på et godt arbejdsklima med fleksible arbejdstider og mange udviklingsmuligheder. Ambitionerne for fremtiden er store, og derfor søger de en .NET-udvikler, som kan hjælpe med at udleve de mål.

Hvem er du?

Du er en ambitiøs ildsjæl, der har lyst til at sætte præg på en ung virksomhed og dens løsninger. Du søger en frihed i dit arbejde og en mulighed for at udvikle og dygtiggøre dig gennem spændende og udfordrende arbejdsopgaver. 

Du tror på, at enkelthed er vejen frem, og at nøglen til succes består i at samle mennesker gennem den rette viden og stærk teknologi. 

Du er en positiv, selvkørende, proaktiv, resultatorienteret, pligtopfyldende, struktureret og udadvendt person, der elsker det, du laver. Derudover sætter du pris på at være en del af et stærkt team med gode sparringspartnere og kollegaer

Vi forventer, at du kommer med ⤵

  • Minimum en datamatikeruddannelse eller lignende
  • Lysten til at udvikle dig fagligt og personligt


Og ikke mindst ambitioner om at blive ekspert på de her områder ⤵

  • ASP, .NET, WebAPI og MVC
  • .NET CMS platforme, som for eksempel Umbraco
  • Udvikling af E-commerce løsninger
  • Principperne bag Domain Driven Design og Microservices
  • Azure Cloud eller anden Cloud Provider

 

Hvis dine venner spørger...

... Så kan du med et job hos Retus fortælle, at du dagligt bygger E-handelsløsninger. Løsningerne er ikke blot brugervenlige, de formår også at skabe overblik over store og komplekse produktkataloger – sågar på små skærme som mobiler eller tablets. 

Du vil indgå i et projektteam, der, i samarbejde med kunderne, udvikler og leverer de perfekte løsninger.


Lyder det som noget for dig? Ansøg lige her på siden.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Retus

Åbogade 15
8200 Aarhus Kørselsvejledning

Lad os hjælpe

  • Vi fokuserer på at skabe en god oplevelse.

    Vi sørger for, at alle møder med jeres virksomhed er gode – uanset om man får jobbet eller ej.

  • Vi er mennesker, der arbejder med mennesker.

    Derfor er vi nede på jorden og personlige i vores rekrutteringsproces. Vi mener, at det bidrager til bedre processer for alle parter.

  • Vi er på jeres hold – vi er jeres ambassadører på jobmarkedet.

    Og dén opgave tager vi mere end seriøst.

  • Vores strømlinede processer sikrer en gnidningsfri rekruttering.

    Det gælder både for jer og potentielle kandidater til stillingen.

Vi sørger for en god oplevelse – for alle parter

Det her siger en af vores tidligere kandidater:

"Jeg har ikke en finger at sætte på processen. SB Rekruttering har været professionelle hele vejen igennem, og jeg har følt mig som deres bedste 'kunde'.

Kandidat, der ikke fik jobbet

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor